Information om hvidvaskningsloven

Introduktion

Bambora AB er et betalingsinstitut iht. den svenske betalingstjenestelov (2010:751) og lov (2017:630) om tiltag mod hvidvaskning og finansiering af terrorisme. Dette medfører, at vi har et ansvar for at forhindre, at vores produkter og tjenester misbruges til hvidvaskning af penge og til finansiering af terrorisme. Reglerne til bekæmpelse af hvidvaskning og terrorfinansiering er funderet i et EU-direktiv. Læs mere på Finanstilsynets website.

Hvad er hvidvaskning og finansiering af terrorisme?

Der er tale om hvidvaskning, når nogen forsøger at konvertere penge eller anden ejendom, der stammer fra kriminelle aktiviteter, for at få det til at se ud, som om pengene er tjent lovligt.

Med finansiering af terrorisme menes økonomisk støtte til terrorisme. Det handler ikke kun om at bidrage med penge. Også det at indsamle, tilvejebringe og tage imod penge, som skal anvendes til terrorisme, er terrorfinansiering.

Hvidvaskning og finansiering af terrorisme er internationale problemer, der udgør en alvorlig trussel mod de finansielle systemer, realøkonomien og den generelle sikkerhed.

Vi tager vores samfundsansvar meget alvorligt, og derfor er dette en vigtig del af vores arbejde med at forhindre, at kriminelle og kriminelle aktiviteter udnytter det finansielle system. Vi er forpligtet til at stille dig spørgsmål

Vi har et ansvar for at vurdere, om der er risiko for, at vores produkter og tjenester anvendes til hvidvaskning og terrorfinansiering. Der stilles høje krav til, at vi har et indgående kendskab til vores kunder og deres forretning. Derfor stiller vi spørgsmål til alle vores kunder. Man kan sammenligne det med sikkerhedskontrollen i lufthavnen. Alle skal passere, for at sikkerhedspersonalet skal kunne identificere dem, der skal kontrolleres mere indgående. Sammen kan vi gøre en forskel for at stoppe kriminelle handlinger.

Både nye og eksisterende kunder hos os skal svare på en række kundespørgsmål. Alle oplysninger, vi modtager om dig, behandles naturlivis fortroligt. I visse tilfælde kan vi have brug for at stille supplerende spørgsmål og anmode om forskellige typer bilag fra dig.

De spørgsmål, som vi stiller, og de bilag og verifikationer, som vi anmoder om, kan adskille sig fra dem, andre virksomheder kræver, eftersom den enkelte virksomheds tilgang tager udgangspunkt i interne vurderinger og regler.

Generelle spørgsmål om kundekendskab og hvidvaskning

Hvad er kundekendskab?

Den nye lov om hvidvaskning og finansiering af terrorisme (hvidvaskningsloven) indebærer en skærpelse af vores ansvar for at forstå formålet med vores kunders forretningsforhold og transaktioner. Derfor skal vi stille spørgsmål til alle vores kunder. Spørgsmålene omtales som kundekendskabsspørgsmål. Vi skal sikre, at oplysningerne om vores kunder er opdaterede og aktuelle. Derfor kan vi have brug for at opdatere virksomhedens oplysninger med jævne mellemrum. Mere information om den danske hvidvaskningslov og kundekendskab finder du på Finanstilsynets direktiv.

Hvorfor spørger I, om jeg er en politisk udsat person (PEP)?

Iht. hvidvaskningsloven skal vi blandt andet vide, hvilke af vores kunder der er politisk udsatte personer (Politically Exposed Person – PEP). Politisk udsatte personer er personer, der vurderes at have en position, som kan udgøre en risiko for udnyttelse i forhold til blandt andet korruption.

En politisk udsat person er en person, der har eller har haft et højerestående offentligt hverv i en stat eller en international organisation. Også familiemedlemmer og nære samarbejdspartnere til personer med et sådant højerestående offentligt erhverv er omfattet af lovgivningen.
Med højerestående offentlige erhverv menes blandt andet:

Statschefer, regeringschefer, ministre og viceministre eller assisterende ministre
Parlamentsmedlemmer
Medlemmer af bestyrelsen i politiske parlamentspartier
Højesteretsdommere, medlemmer af forfatningsdomstole og af andre højtstående retsinstanser, hvis beslutninger kun er genstand for yderligere prøvelse under ekstraordinære omstændigheder
Højtstående officerer i de væbnede styrker
Medlemmer af revisionsretter og af bestyrelser for centralbanker
Ambassadører og chargés d'affaires
Medlemmer af statsejede virksomheders administrative, ledende eller kontrollerende organer.
Ledende funktion i en international organisation

Med nære samarbejdspartnere menes:

En person, der sammen med en PEP ejer eller på anden vis har bestemmende indflydelse på en virksomhed.
En person, som på anden vis har eller har haft nære forbindelser med en PEP – det behøver ikke at være et spørgsmål om forretningsmæssig forbindelse.
En person, som har eneret over eller udøver indflydelse på en virksomhed, som er oprettet til fordel for en PEP.

PEP-begrebet gælder også for udenlandske sidestykker til funktionerne ovenfor. Læs mere på Svenska Bankföreningens webside.

Hvad betyder reelle ejer?

Den reelle ejer er en fysisk person, som, alene eller sammen med en nærtstående*, i sidste instans ejer eller kontrollerer en juridisk person, fx et aktieselskab. Den reelle ejer kan også være en fysisk person, som tjener på, at en anden agerer på vegne af vedkommende.

Den reelle ejer er en person, som:

på grund af besiddelse af aktier, andre andele eller medlemskab kontrollerer mere end 25 % af den juridiske person eller
har ret til at udpege eller afsætte mere end halvdelen af den juridiske persons bestyrelsesmedlemmer eller tilsvarende beslutningstagere eller
udøver kontrol iht. ovenstående gennem aftale, selskabsordning, selskabsaftale eller tilsvarende
i sin egenskab af stifter, forvalter, fordelshaver eller bestyrelsesmedlem kontrollerer tilsvarende beslutningstagere i en fond, trust eller andet lignende retligt arrangement.
Gennem ejerskab i andre juridiske personer, som til gengæld ejer kunden, kan den reelle ejer have et indirekte ejerskab.

*Med nærtstående menes ægtefælle, registreret partner, sambo, børn og deres ægtefæller, registrerede partner eller sambo samt forældre.

Hvis der ikke kan identificeres en reel ejer, skal en af nedenstående anses som den reelle ejer:

Bestyrelsesformand, administrerende direktør, administrator eller ansvarshavende partner

Hvad menes der med skattemæssigt hjemsted for den reelle ejer?

Skattemæssigt hjemsted er det land, hvor du betaler skat og oplyser din indkomst, normalt hvor du bor og arbejder. Men det kan forekomme, at man har skattemæssigt hjemsted i flere lande.

Hvad menes der med virksomhedens skattemæssige hjemsted?

Virksomheder har ofte deres skattemæssige hjemsted i et land, hvor de iht. landets lovgivning betaler eller burde betale skat, eftersom virksomheden har sit hovedsæde eller ledelse her, eller eftersom virksomheden er registreret her, eller lignende regler.

Skattemæssigt hjemsted CRS (Common Reporting Standard)
CRS er en global standard for automatisk udveksling af oplysning om finansielle konti. Den indebærer, at bankerne skal identificere finansielle konti, som tilhører kunder med skattemæssigt hjemsted uden for Sverige og USA..

Kan jeg ringe og få mere information?

Ja, ring til os på 78 79 47 00, så hjælper vi dig. Vi sidder klar alle hverdage 09.00-20.00 og lørdage 10.00-14.00.